phone Tlf. 50 49 37 64

Termografi & isolering

termografi_foto
Hvad er termografering?
Termografi, er en form for røntgen. Med et kamera, kan man se enten varme eller kulde. Vi bruger det i efteråret og gennem vinteren, hvor der er størst forskel i temperaturen på den indvendige varme og den udvendige kulde. Termografi kan bruges i forbindelse med kulde gener ved vinduer/døre. Er de tætte, hvor er trækket størst osv. Hvor trækker det fra ved ydervægge eller loftet.

Termografi bruger vi også som egen kontrol på udført arbejde. Din sikkerhed og garanti for den mest optimale løsning og tæthed ud fra de faktiske forhold.

 

Hvordan får jeg lavet termografering?
Du ringer og aftaler en tid, og når temperaturen udvendigt er optimal, laver vi en termografering af dit hus.

 

Hvad koster termografering?
Kr. 340,00 + moms i timen.

Du får en termografering af dit hus, en rapport udfærdiges og afleveres hos dig, og vi gennemgår den sammen.

Rapporten består af både tekst og billeder. Der er ikke nogen øvre grænse for mængden af billeder eller kommentar, det er vigtig at få en god gennemgang og synlig bevis på de evt. kuldebroer/gener dit hus måske besidder.

Hvis du på baggrund af den termiske gennemgang ønsker, at vi skal udbedre generne, er termografien naturligvis gratis.

 

Jeg skal have efterisoleret, hvilke muligheder har jeg?

Der er flere muligheder. I forbindelse med eks. udskiftning af tag, er der, fra kommunens side, krav om at der efterisoleres. Der er dog i bygningsreglementet, som gælder til og med 2015, hvor den nuværende erstattes, et afsnit hvor i man kan lade en bygningssagkyndig foretage en rentabilitets beregning på forhøjelse af nuværende spær for en øget mængde isolering. Om det står i forhold til den besparelse man evt. kan opnå, og derigennem måske slippe for at øge mængden. Dette gælder ved huse med udnyttet tagetage.

Huse i ét plan, kan man altid efterisolere, og for nuværende, til og med 2015, er mængden 450mm på loft.

I huse med ét plan, kan man både efterisolere med batts (Rockwool, Isover og andre) eller man kan få granulat blæst ind på loft rummet.

Forudsætning for optimal udnyttelse af enten granulat eller batts er, at der er eller bliver etableret det man kalder får vindspærre. Vindspærre etableres mellem spær og sikre at vinden ikke kan blæse direkte ind i isoleringen, og samtidigt sikre at der er ventilation som blæser hen over isoleringen.

 

Hvilken betydning har efterisolering for mig?
Korrekt udført efterisolering kan mærkes. Den største udfordring er typisk at etablere vindspærre, da denne skal være tæt, og sikre optimal udnyttelse af efterisoleringen. Og dette vil også kunne mærkes på varmeregningen.

Men en efterisolering kan ikke stå alene, hvis vinduer og døre i huset ikke er tætte. Det der typisk er udfaldet om overvejelser om efterisolering er, at man måske oplever det trækker ved ydervægge eller langs loftet, og måske ved vinduerne eller yderdøren.
Hvad er varmeforbruget?

Det skal også stå i forhold til de faktiske varme udgifter. Men som regel er alt det der er utæt jo det der gør, at vi fryser og skruer op for varmen, og vores reaktion er vel meget naturlig - der skal da vist efterisoleres. Ja, måske, men er det den reelle årsag?